mandag den 12. marts 2012

Amerikansk Cheesecake - Skal afprøves..!

Den her cheesecake er et hit, den smager virkelig fantastisk og er så let at have med at gøre til forskel fra min anden favorit fra Karolines med husblas.
Den er oprindeligt til springform, men jeg synes det var lidt mere hyggeligt med enkeltportioner og så passede det perfekt med 16 forme.
Skal den laves i springform er den eneste ændring at du bager den først i 20 min. og derefter 10 min.

OBS - denne kage skal trække i 8 timer eller natten over, mine stod i omkring 27 timer og det var lige længe nok. Bunden nåede at blive blød, hvor den dagen forinden knaste og var helt perfekt.

Du skal bruge:
Bund:
75 g. smør
200 g. Digestive
Fyld 1:
400 g. neutral flødeost
2 store æg
100 g. sukker
1 ½ tsk vanillesukker
Fyld 2:
4½ dl Cremefraiche 38 % - (jeg ved ikke om 18 kan gøre det, men i hvertfald ikke mindre end det.)
50 g. sukker¨
1,5 tsk. vanillesukker (eller en halv vanillestang)

Hindbær Sauce ( alle bær kan bruges - oprindeligt var det blåbær i opskriften)
50g. sukker
4 spsk. vand
250 g. bær
2 tsk. maizena

Først bunden - smelt smør i en gryde og hæld digestivekiks i som du har knust i forvejen og rør grundigt rundt
 Det fordeles - en lille spsk. fuld i hver muffinform ( jeg brugte to forme for at den bedre skulle holde)
 For at gøre dem jævne i bunden brugte jeg mit tomme krydderiglas som lige blev rengjort :) Den tog lige bunden!
 Like this..
 Så er det tid til fyld et - piske alle dele sammen i en blender og fordel i formene. Huske der skal mere i så fyld endelig ikke for meget i. Det passede lige med 16 forme her.
 Ind i en forvarmet ovn - 190 grader alm ovn i 15 min. ( er det en springform så 20 min.)


Når de kommer ud skal de lige stå i 20 min. imens du laver din sauce og fyld 2.

 Fyld 2 - bland alle tre dele, ikke blend så bliver din cremefraiche tynd som vand. Ind i ovnen igen som du ikke har slukket i 8 min ved 190 grader alm. ovn.
Tag halvdelen af vandet og sukker og lad det koge lidt så sukkeret opløses. Hæld så bær i og lad det buldrekoge i et par min og skru så ned og lad det stå og simre med låg på. Herefter blendede jeg det, men det behøver man ikke. Bland det sidste vand med maizena og hæld i ( jeg ville gerne have det tykt så tog to tsk. med top på).
Fordel på din lille cheesecake og lad dem stå i mindst 8 timer. De er det hele værd! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar