søndag den 18. december 2011

Perleskåle - DIY

Denne weekend er gået med blandt andet disse perleskåle. De er blevet rigtig fine synes jeg selv, og de skulle egentlig være julegaver - men de to mindste størrelser passer lige i farve til børneværelserne, og de tre store til frugt på spisebordet! Så vi må i gang igen, hvis de skal gives ud..!

Men det er let, og selvom du ikke har børn så skal de laves alligevel for de er simpelthen så fine.


Du skal bruge:

En skål der må komme i ovnen
perler - de er billige i Ikea (den store med rødt låg 39,-) men også søstrene grene ( de to små 12,- stykket)
olie - bare en alm. madolie.
En varm ovn på 180-200 grader varmluft.


Vælg den skålestørrelse du gerne vil have perlefad i og smør med olie - bare et tyndt lag.
Put så et lag (det fungerer ikke med flere lag) i skålen, og sørg for at alle huller er fyldt ud.

Mesteren i gang med at proppe skålen fuld af perler - og som endda har taget det næste billede!


Når skålen har et fint lag så tænd ovnen og sæt dem ind lige så stille. På et tidspunkt efter få minutter begynder hullet i perlerne at smelte ud, så giv dem lige et minut mere!



 Lad dem køle af inden du tager dem ud, og løsn dem evnt. med en kniv. Huske at når du tager dem ud kommer der en masse giftstoffer, så tænd emhætten og luft ud.


Jeg synes de er rigtig fine, og min dreng var også stolt  :)

4 kommentarer:

  1. De er virkelig fine! Hvor er skålene fra ?

    SvarSlet
  2. Hej Nette

    tak tak :) Jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår dit spørgsmål, mener du de glasskåle jeg smelter perlerne i? Hvis ja er de fra Ikea :)

    SvarSlet
  3. Haha ja det var det jeg mente...! Tror nemlig desværre ikke jeg har nogle skåle der kan gå i ovnen :(

    SvarSlet
  4. Eftersom det var nogle billige skåle tog jeg chancen :)

    Spændende med din give away!! Jeg krydser alt og overvejer om jeg skal have gang i en :)

    SvarSlet